STRESS BLANDT LEDERE

Mange mennesker rammes af stress, og ledere går desværre ikke forbi. En undersøgelse fra Lederne påviser, at 60 procent af nuværende ledere i en vis grad eller i høj grad er påvirkede af stress, og en anden undersøgelse viser, at hver femte leder bliver sygemeldt med stress.

STRESS FORPLANTER SIG NED I ORGANISATIONEN


VIDEN OM STRESS

Mange mennesker rammes af stress, og ledere går desværre ikke forbi. En undersøgelse fra Lederne påviser, at 60 procent af nuværende ledere i en vis grad eller i høj grad er påvirkede af stress, og en anden undersøgelse viser, at hver femte leder bliver sygemeldt med stress.


En stresset leder er ikke kun et problem for lederen selv. Når lederen bliver stresset, forplanter det sig ned i organisationen. Lederen vil måske have svært ved at prioritere og træffe de rigtige beslutninger, miste overblikket, have svingende humør – måske være grådlabil og isolere sig. En stresset leder kan desuden stresse en hel afdeling eller hel organisation, da lederes stress smitter.


En stresset leder har altså konsekvenser for medarbejderne, men også personlige omkostninger for lederen selv og lederens omgivelser. Stress koster både organisationer og samfundet dyrt.


STRESS HOS LEDERE ER TABUBELAGT

Samtidigt er tabuet omkring stress særligt stort for mennesker i lederjobs, og det at udvikle alvorlige stresssymptomer er ofte meget skamfuldt og skyldbetonet, se Masteropgave her


Ledere kan have en forventning til sig selv om, at de kan og bør kunne mere end andre.

Dette kan vanskeliggøre og nogle gange forhindre lederes chefer i at yde den fornødne hjælp. 


Kulturen omkring ledere og stress medvirker også til, at lederne har svære ved at erkende, at de har stress. Deres omgivelser deler ofte også opfattelsen af, at ledere bevæger sig i super-menneskelige højder, hvor man ikke kan blive ramt af stress. Lederes chefer kan også være utilbøjelige til at hjælpe lederne, både inden de rammes af stress med at få tilpasset opgavemængden, og når de rammes af stress.



Denne manglende ageren kan hænge sammen med, at også lederes chefer har en forventning om, at lederne er supermennesker, der trods udfordringer kan lede sig selv. 


Derudover kan fysiske stresssymptomer ses som en normal del af det at være leder, hvorfor der er en risiko for, at de negligeres og personificeres. Og der er en risiko for, at ledere ender med at blive sygemeldte med stress, fordi de ikke i tide har reageret på symptomerne.


STRESS LØSES BEDST I FÆLLESSKABER

En stresset leder håndteres i organisationen ofte som et individuelt problem, som lederen med professionel hjælp udefra skal finde en individuel løsning på (Majken Matzau, Stresscoaching, Børsens Forlag 2019).


Fortrolige fællesskaber skaber resiliens for stress, men mange undersøgelser viser, at mange ledere oplever sig alene og ikke som en del af et fortroligt fællesskab, se "Stress hos ledere i Danmark".


Megen forskning peger på, at det er svært at skabe fortrolighed i ledergrupper på arbejdspladser, se "Det møgbeskidte ledelsesteam".


Dette handler blandt andet om en manglende lyst til at blotte sig i forhold til kolleger, og at lederne oplever sig som indbyrdes konkurrenter. Særligt ledere i mindre virksomheder kan have svære vilkår for at skabe fortrolige rum, fordi der er et meget lille antal ledere at skabe netværk med. 


Fordi man heller ikke oplever at kunne tale med sine kollegaer eller chefer om det, bliver lederen meget alene, når personen rammes af stress.

ORGANISTAIONEN KAN HJÆLPE 

Stress blandt ledere er ikke et privat anliggende, som lederne selv skal klare i deres private sfære, men bør i fællesskab løses på arbejdspladsen.


Der er derfor brug for, at arbejdspladsernes stresspolitikker forholder sig særskilt til ledere, der rammes af stress, da meget tyder på, at der rejser sig andre problemer og dilemmaer ved lederstress end ved medarbejderstress.


Lige så vigtigt er det, at man skaber kulturer og organisationer, hvor ledere kan være som mennesker, også når de fejler, og hvor de kan brænde for og føle et stort ansvar for arbejdet, men ikke samtidigt bliver så passionerede, at de brænder ud.


Her er der brug for fokus på, hvordan de som lederkollegaer og i chef–leder relationer skaber fællesskaber omkring opgave-løsningen, så lederne ikke føler sig så alene. Der er brug for, at ledere kan tale om sårbare emner på en måde, hvor de fortsat kan bevare deres værdighed og status som ledere.


En manglende tilknytning og fællesskab fx med lederkolleger kan sætte lederne i risiko for at brænde ud. Fælleskabsorienterede kulturer ledere imellem kan være vanskelige at udvikle i mange organisationer på grund af ledernes egne dilemmaer. Her kan fællesskabet søges i fortrolige og faciliterede netværk med ligesindede ledere fra andre organisationer


Fællesskaber kan danne rammen for nogen af de svære refleksioner over ledere som super-mennesker og om lederes dilemmafyldte værdisæt mellem at tage ansvar og som menneske distancere sig fra ukontrollerbare faktisiteter.

STRESS LØSES BEDST I FÆLLESSKAB

Hvad kan du selv gøre som leder med stresssymptomer


Tag det alvorligt – stresssymptomer er et udtryk for, at der er noget, der skal forandres i dit (arbejds)liv.


Identificer årsager til udløsning af stresssymptomer, helst sammen med en anden, som kan være en lederkollega


Søg at løse de problemer/dilemmaer, der har givet stresssymptomer, helst sammen med din chef eller leder-kollegaer.


Involver din chef i at være med til at skabe et overblik og tage ansvar.

Vær opmærksom på balancegangen imellem at være dig selv og at påtage dig en rolle.


Det kan både være en belastning, at dit skjold er for tykt, idet det så kan være svært at være tro mod egne værdier. 


Det kan være endnu mere belastende, når det er for tyndt, fordi der er en risiko for, at du bliver ramt som person, når noget ikke lykkes på jobbet.